Undskyld mig, men hykleriet vil ingen ende tage, når adskillige, mere eller mindre prominente politikere i disse dage overvejer at boykotte Facebook.
Overvejer.
Det er lige før, man fatter et gram sympati for Donald Trump, som i det mindste står ved sine beslutninger, uanset hvor meget de skriger til himlen. Når man “overvejer” at boykotte, kan det oversættes som: Ville egentlig gerne, men det kan desværre ikke lade sig gøre af tungere vejende årsager.
For det er jo det, de mener, Pelle Dragsted, Uffe Elbæk og andre primært venstrefløjspolitikere, der har det skidt med afsløringen af Facebooks datamanipulationer, men som omvendt er blevet så afhængig af kommunikationsportalen, at de i praksis ikke længere evner at sige den fra. For valget står lige straks for døren, og hvordan skulle politikerne komme i kontakt med vælgerne så billigt og uimodsagt, som Facebook tilbyder?
Og det er det interessante i Jyllands-Postens forsidehistorie mandag. Tænk engang: I Danmark har vi ondt i monopolet, så ondt at vi skamskærer Danmarks Radio af principielle årsager. Omvendt accepterer vi mere eller mindre nødtvungent oligarkerne på de digitale motorveje, den lille håndfuld af mastodonter, der ejer, styrer, manipulerer og beholder fortjenesten. Og vi er tilsyneladende forbi punktet, hvor der kan mobiliseres tilstrækkelig moralsk indignation til at sige fra, uanset hvor forkasteligt de opfører sig.
Det må godt nok være svært at holde fanen højt for politikerne lige nu, uanset hvor de befinder sig på spektret – Søren Pind og Søren Espersen undtaget. Man kan boykotte Ryanair med deres elendige arbejdsforhold og manglende overenskomster, men en virksomhed, som har faciliteret påvirkning og sandsynligvis udfaldet af katastrofale valg og folkeafstemninger – har eroderet selve fundamentet for demokratiet, som vi kender det – har man ikke modet til at bekrige. Højest overveje. For Facebook er jo stedet, hvor vi allesammen bor i vores virtuelle tilværelse. Lad lige den synke ind.
Endnu før afsløringerne af Cambridge Analyticas misbrug af persondata fra Facebook vidste vi jo godt, at den var helt gal med tag-selv-bordet på de sociale medier og de digitale monopolhavere. Magrethe Vestager har – som omtrent den eneste profilerede politiker – kæmpet imod mastodonternes uindskrænkede magt og skatteunddragelse i EU. En temmelig ensom kamp uden megen støtte fra de hjemlige politikere, for hvem specielt Facebook har repræsenteret bekvemmelighed snarere end problemer. Og så er det jo fantastisk, når de store firmaer slår sig ned i Danmark og skaber arbejdspladser.
Det er noget venligsindet, velfærdsagtigt skær over Facebook og kollegerne, som i image adskiller dem fundamentalt fra McDonalds og Burger King.
Illusion og dygtig storytelling.
Godt nok er mediemanipulatørerne i GAFA (Google, Apple, Facebook og Amazon) undfanget i det nordcaliforniske hippiemiljø og af bekvemmelighedsårsager beklædt med en tynd fernis love, peace and harmony, men tag ikke fejl:
Ligesom kollegerne er Facebook mestre i at minimere skattebetaling, immaterielle, databaserede aktiver er svære finde håndtaget i for skattemyndighederne i alverdens lande. Og Facebook har som kollegerne flyttet rundt, opsplittet og manipuleret med organisationen, så man har kunnet nøjes med at betale en brøkdel af den skat, de ifølge lovgivningen – den amerikanske såvel som den europæiske – burde have bidraget til almenvellet med. Ligesom GAFA-kollegerne afpresser Facebook værtslandene, så man betaler mindst muligt og derfor yderligere forvrænger konkurrencevilkårerne i forhold til konkurrenterne. Fandtes der en Premier League for benhårde kapitalister, ville GAFA kvartetten være svære at holde ude af top-fire.
Så vi har en organisation med en moral, Ryanairs Michael O’Leary ville skamme sig over, som hensynsløst går efter at destruere konkurrenterne, som skalter og valter med vore private, intime oplysninger og som lader data bidrage til en Rusland-assisteret destabilisering af de vestlige demokratier.
Boykot? Lad mig se, det kan vi da godt overveje. Men nok hverken i dag eller i morgen – for hvor skulle vi ellers gå hen?
PS: Personligt bliver jeg skam på Facebook. Tell Michael (Corleone), it’s only business…
© 2018, https:. All rights reserved.
